Antimobbestrategi


 

Trivsel og samvær på Hasle Skole – hvordan forældre kan være med til at forebygge mobning

 

God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling

 

Hvad er mobning?

Mobning opstår, når stemningen i en klasse er præget af utryghed og usikkerhed. I en klasse med mobning vil eleverne ofte være meget optagede af, hvem der er populære, og hvem der bestemmer. Alle holder øje med hinanden og finder fejl hos hinanden, og der er ikke respekt for de klassekammerater, som ikke kan eller vil overholde klassens uskrevne regler.  

I en klasse med mobning bliver det i orden at tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, at gøre grin med hinanden, at holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden.

Tidligere så man mobning som noget, der knyttede sig til bestemte personer og deres måder at være på og se ud på. I dag ved man, at mobning opstår, når en bestemt gruppe børn fx en skoleklasse ikke kan få fællesskabet til at fungere. Det bliver den negative og dårlige opførsel – ofte rettet mod én eller flere klassekammerater – som klassen bliver fælles om.

Hvis frygt og usikkerhed bliver den dominerende stemning i klassen, vil det kræve noget særligt at ændre situationen. At finde fejl, straffe og irettesætte hjælper som regel ikke ret meget, for det er klassen som helhed, der skal ændre måde at være sammen på. Klassen skal finde noget andet end mobningen at være fælles om. Eleverne skal lære at se alle deres klassekammerater, som nogle der kan bidrage med noget godt, hvis de får muligheden for det. Det er de voksnes rolle at styre og guide de forandringer, der skal til. Det er elevernes ansvar at sige til, hvis de oplever mobning og utryghed, og de har pligt til at være med til at ændre situationen, så alle så vidt muligt kan få en god skolehverdag

Hvad kan du gøre som forælder for at forebygge mobning?

  • Hjælp dit barn ved at opdrage det til tolerance, respekt, omsorg og mod. Det er bedste værn mod mobning.

  • At undgå mobning kræver samarbejde mellem elever, forældre og skole/sfo.

Gode steder at læse om forebyggelse af mobning er:

 

 www.friformobberi.dk Maryfonden og Red Barnet skriver om forskel på drilleri og mobning og der kan downloades 5 gode råd til forældre om, hvordan de kan hjælpe med at forebygge mobning. (Findes på flere sprog)

www.forældrefiduser.dk   har en miniguide til, hvordan du kan hjælpe dit barn, når det kommer hjem og er vred eller ked af det.

www.sammenmodmobning.dk Siden indeholder mange råd, vejledninger og film til fagfolk, forældre og elever.

 

Antimobbestrategi

 

Mobbeproblemer er meget sjældent kun en sag mellem to parter. Det sker oftest på baggrund af utryghed og deraf følgende hierarki – og foragtsmønstre, som er udviklet over tid i fællesskabet.

Vi ved at gruppedynamikken i en klasse kan fastholde børnene i en tilstand af social angst, hvor det at mobbe eller acceptere at en anden bliver mobbet, kan friholde en selv fra at blive offer. Det siger sig selv, at det er et utrygt miljø for alle parter at være i og slet ikke sådan, som vi ønsker, det skal være.

Uden at miste fokus på at være nærværende og opmærksomme på konkrete børn, der er involveret i de konkrete episoder, er det derfor vigtigt hurtigst muligt at få fat i det kollektive miljø – uden at det bliver kollektivets ”skyld”. Mobning takles ikke ved at finde fejl, skyld og syndere, men ved i fællesskab at bryde de mønstre, som fører til det dårlige miljø.

Indsatsen involverer skolens personale i tæt samarbejde med børn og forældre. Arbejdet kræver, at vi bruger tid på det på skolen og at forældrene bakker op. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen. Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

 

 

Skolens antimobbestrategi består af følgende 4 elementer:

  • Etablerer fælles viden om og holdning til mobning
  • Tiltag, der skal hjælpe med at registrere trivslen i skolen
  • Forebyggende aktiviteter
  • Handlinger i forbindelse med konkrete tilfælde af mobning

 

Fælles viden om og holdning til mobning

Det vigtigste foregribende arbejde består i at skabe en skolekultur, hvor den enkelte bliver accepteret, anerkendt og inddraget i fællesskabet. Dette sker gennem anerkendende, veluddannede voksne, der arbejder tæt sammen

Der findes meget litteratur om mobning. På www.sammenmodmobning.dk er der god viden at hente og en definition på forskellen på drilleri, konflikt og mobning:

Tiltag, der skal hjælpe med at registrere trivslen på skolen

Der laves undersøgelser af undervisningsmiljøet på skolen:

Undervisningsministeriets årlige trivselsundersøgelse i januar/februar. Hver tredje år indeholder den også en undervisningsmiljøvurdering.

Forebyggende aktiviteter

Faste tiltag hvert år:

  • ”Klassens spilleregler”. Alle klasser og teams diskuterer ved skoleåret begyndelse reglerne for samvær i klassen.
  • Sociale indsatsområder.  Klassens lærere aftaler hvilke, der særligt skal fokuseres på i dette skoleår.
  • Lærer/elevsamtale og forældresamtaler afholdes 1 – 2 gange om året eller oftere, hvis behovet opstår.
  • Børnesamtaler afholdes 1 – 2 gange om året i SFO.
  • Fællesarrangementer for skolen, så eleverne lærer hinanden at kende og lærer at arbejde sammen.
  • Forældremøder hvor der tales om klassens trivsel og forældrenes vigtige rolle med at fremme klassens trivsel. Det kan være alt fra fælles regler for børnefødselsdage, legeaftaler, komme hjem tider og til fælles oplevelser.

 

Desuden har lærere/pædagoger mulighed for at vælge mellem diverse tiltag, det kan for eksempel være:

Trin for Trin, Klassemødet, Den gode Stol, Social Pejling, Girafsprog osv. Tiltagene varierer med klassetrin og behov, men alle klasser har tiltag.

 

Handlinger i forbindelse med konkrete tilfælde af mobning


  • Hvad gør den mobbede?

    Hvis du oplever, at du bliver mobbet, er det vigtigt, at du involverer andre i dit problem. Ubehagelige sms´er, mails og lignende kan også være mobning. Problemet bliver ikke løst, hvis du holder det for dig selv.

  • Gå til dine forældre og fortæl dem om problemet. Bed dem kontakte skolen.

  • Gå til en lærer/pædagog og fortæl om problemet.


    Hvad gør de andre elever?

  • Vær en god kammerat og (skaf) hjælp, hvis nogen har brug for det.

    Hvis du oplever, at en elev bliver mobbet, er det vigtigt, at du ikke lader som ingenting, men i stedet handler og gør noget for at standse det.

  • Fortæl det til en voksen – en lærer og/eller forældre. Husk, mobning går ud over hele klassen/gruppen.

  • Tal med de andre i klassen/gruppen, der ikke er direkte involveret i mobningen. Lav konkrete aftaler om at støtte hinanden i at få mobningen stoppet.

  • Lad dig ikke styre af gruppepres – sig fra over for mobberne. Vær aktiv – stop mobningen.

  • Støt ofret.

     

    Hvad gør forældre til den mobbede?

  • Hvis du som forælder ser tegn på, at dit barn bliver mobbet er det vigtigt, at du viser forståelse, lytter til og giver dit barn din fulde støtte.

  • Grib fat i problemerne hurtigt, kontakt skolen og informer om din bekymring.

  • Samarbejd med skolen om at finde løsninger.

     

    Hvad gør forældre til mobbere?

  • Vær åben hvis du får en henvendelse fra skolen, SFO eller fra andre forældre om, at dit barn mobber.

  • Hvis dit barn mobber andre børn er det vigtigt, at du ikke giver dit barn skyldfølelse, men i stedet får dit barn til at føle sig ansvarlig.

  • Fokuser på mobningen ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet, men mobningen der er uacceptabel.

  • Kontakt skolen og samarbejd med skolen om at finde løsninger.

     

    Hvad gør lærerne/pædagogerne?

  • Vurderer om der kræves særlig beskyttelse af den mobbede og iværksætter den.

  • Klasselærer/pædagog kontakter forældrene efter at have drøftet problematikken med teamet og nærmeste leder. Her orienteres om, hvad de voksne på skolen vil gøre for at forbedre situationen umiddelbart.

    Det kan være:

  • Samtale med offer.

  • Samtale med mobbere.

  • Klassemøde om trivslen i klassen.

  • Inddragelse af skolens AKT lærere (adfærd, kontakt og trivsel)

    Er dette ikke tilstrækkeligt eller er der bekymring for at mistrivslen fortsætter, så kontakter klasselærer/pædagog nærmeste leder for at lave en plan, der kan indebære:

  • Invitation til netværksmøde med skole, forældre og evt. elev.

  • Drøftelse på specialcentermøde med lærer/pædagog, forældre, pæd. leder og psykolog.

  • Underretning til sociale myndigheder.

     

    November 2016